|
Odense HiFi- & Musikklub |
|
|
Demo dag hos HiFi freaks i EsbjergVi lyttede til diverse anlæg op mod Densen anlæg. Vi så også hvorledes Densen produkter bliver samlet og testet. Thomas Sillesen fortalte om firmaet og design filosofi for de enkelte prodkter. Mere tekst og billeder følger.
Besøg hos Audio Classic Lørdag den 19. september besøgte klubbens medlemmer firmaet Audio Classic, der har til huse lidt uden for Fredericia. Firmaet, ejet og drevet af Bernhard Clausen, har specialiseret sig i rørkonstruktioner; både integrerede forstærkere og for- og effekttrin. Forstærkerne er ganske enkelt er navngivet efter de driver-rør, som sidder i dem. Opbygningen er efter hardwire princip for bedst mulig lydkvalitet. Under hele demo var signalkilden en mellemklasse Cambridge cd-afspiller og et par velvoksne Audio Note højttalere. Programmaterialet omfattede både klassisk musik såvel som pop-, rock- og blues-produktioner. Vi begyndte med at lytte til firmaets mindste og billigste forstærker Model 509 single-end styret af 6922 forforstærker. Det lød umiddelbart OK, om end den lille 15 watts forstærker havde sit hyr med at drive Audio Note’erne. Der manglede en vis frigjorthed i gengivelsen især ved høje lydtryk. Det blev straks bedre, da Bernhard spændte et par Triode single-end monoblokke 6C33C for højttalerne. Dette sæt blev drevet af 6922/80 forforstærker. Nu var lyden mere fyldig og uanstrengt at lytte til. Begge sæt var dog utroligt musikalske. Hvis nogen skulle mene, at rørteknologi ikke hører hjemme i det 21. århundrede, skulle de have lagt øre til Bernhards udstyr. Nye forstærkere bliver også udviklet fra tid til anden. En forstærker baseret på 6550 rør er således snart på vej. Der bliver lagt vægt på god service og rådgivning før, under og efter anskaffelse af forstærker. På baggrund af demo har et af klubbens medlemmer allerede investeret i forstærkergrej fra Audio Classic. Tak, for et interessant besøg.
Demodag Odyssey Audio 26 Marts 2006 kl. 14.00-18.00
Vi startede med Tempest (pre), Stratos (effekt) og musichall (CD) på mine strauss. Det var
Demodag New Hifi 9. marts 2006 kl. 18.30 Demo af Linn produkter Odense www.newhifi.dk
Demodag Innowatt 23 Februar 2006 kl. 18.30. Vi havde en godt aften hvor vi lyttede til de spændende produkter. Vi lagede også øre til højttalere der var under udvikling. Tjek hjemmeside for nærmere information.
Stoplite demo juni 2005 Jimmy Frisk havde fyldt bilen med grej og vi fik en pragtfuld smagsprøve af vellyd. http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=25192&PN=1 Søren
Densen demo februar 2005 Densen havde tilbudt at besøge os for at fremvise deres produkter. De havde medbragt en del af de kendte forstærkere og cd-afspilleren Beat 400 plus. Vi havde også mulighed for at være blandt de første til at lytte til de nye forstærkere fra Densen. Læs mere her Søren Besøg hos Dali Januar 2005 Arrangementet blev gennemført sammen med Viborg Hifi Klub. Læs mere her Besøg hos Vassago HiFi. september 2004 10 HiFi interesserede havde fundet vej ud til Vassago HiFi. Hele stuen er fyldt med hifi og hvis man ikke er imponeret af udseendet, så bliver man det så snart der blev smidt en skive i afspilleren. Det var synet der mødte os, da vi trådte ind i stuen. Systemet på billedet består af: en Audiomeca Mephisto II.X, 2 stk Rogue Audio Zeus effektforstærkere, en Rogue Audio 99 Magnum forforstærker og et sæt Vienna Acoustics Mahler. Kablerne er Jorma No. 1 og Audio Metallurgy 1,5m GA-Zero. Læg mærke til størrelsen på Zeus, de er store og vejer ca. 100kg/stk, hvilket burde gøre dem tyverisikret da det er de færreste indbrudstyve der kan stikke af sted med sådan en. Mit indtryk af dette setup er, at Mahler med de rette effektforstærkere kan levere en bund som jeg sjældent har hørt. De spiller flot detaljeret, og uanset hvilken genre man smider i drevet, så leverer Mahler uden problemer enhver detalje i nummeret. Det andet setup i stuen, bestod af 2 stk. Rogue Audio M150 monoblokke, Rogue audio 99 Magnum forforstærker, Marantz DV12S2, Exact Power box og et sæt Vienna Acoustics Strauss. Kablerne var Audio Metallurgy 1,5m GA-Zero, Audio Metallurgy Gold Reference og Van Den hul powercables. Strauss setuppet spillede i første omgang bedre end Mahler setuppet, sådan generelt. Det havde et langt bedre perspektiv og dybde. En af de ting jeg først lagde mærke til ved dette setup, var størrelsen på Strauss. De er noget større end jeg havde forventet, selvom jeg har set en masse billeder af dem på forummet. Det næste jeg lagde mærke til var drevet, Marantz. I mit hoved havde jeg andre afspillere i tankerne, men denne Marantz leverede varen til et rent 13-tal. Audiomeca’en blev senere udskiftet med Marantzen på Mahler setuppet, det gav et stort løft, lydbilledet blev udvidet og Marantzen tilførte en større bredde og dybde i perspektivet. Den afspiller har givet mig lyst til at lytte meget mere til Marantz. Trommesoloen fra ’Nils Lofgren Band – Live’ gik fra at være meget indskrænket, til at fylde meget mere i stuen. Efter et par timer med intensiv lytning gik vi over til generel hyggesnak og vi fik naturligvis lidt godter til ganen. Tak til Vassago Hifi for en hyggelig aften - vi kommer gerne igen.
Referat af virksomhedsbesøg hos Skaaning d. 4 maj 2004 Det lykkedes os i sidste øjeblik at samle 7 personer til dette arrangement. Vi blev modtaget af Per Skaaning og inden rundvisningen indtog vi en Pizza der var så stor at selv en 18" enhed var lille i forhold til. Vi blev delt i 2 hold da der ikke var plads i lytterummet til os allesammen samtidigt. Det er et meget specielt lytterum Per råder over idet loftet og væggene er dæmpet for at undgå reflektioner. Rummet er ydermere delt på tværs af en halvmur af dæmpemateriale i den bagerste halvdel af rummet. Denne væg er lavet for at dræbe stående bølger. Højttalerne er 2-vejs med domediskant og 5" bas/mellemtone. Under rundvisningen så vi hvorledes de enkelte dele i enhederne bliver til. I maskinværkstedet bliver de enkelte dele i et Flex-unit chassis forarbejdet så de passer til magnetsystem og membran. Vi så også et C-Quenze chassis som er helstøbt. Denne løsning med henblik på forbedret lydgengivelse især i mellemtoneområdet.
Svingspoleformen og menbranen er limet så godt sammen at det ikke var muligt for os at hive dem fra hinanden - meget imponerende. I samleværkstedet så vi også de specialværktøjer der bruges til at lime ophæng på membranen - meget enkelt men genialt og effektivt. Til sidst så vi det lyddøde rum hvor enheder og højttalere bliver kontrolmålt. Tak til Per Skaaning for et interessant arrangement.
Referat af Supertræf i Viborg d. 14/2 2004: Fulde af forventning til dagen drog vi afsted tidligt på dagen for at deltage i supertræf. Efter en lille omvej ankom vi Viborg. I de 2 lytterum var der opstillet ialt 5 meget forskellige anlæg og et egentlig vinderanlæg var svært at udpege. Tusind tak til Viborg hifi klub for et fedt arrangement. Her er lige et par links til hjemmesider/forums der har dækket (lavet reportage) Supertræf 2004 !
Euphonia: http://www.euphonia-audioforum.se/forums/index.php?showtopic =407 (bliver opdateret løbende !)
Referat af hjemmebesøg hos Henrik d. 13/2:
Denne aften var det sørgelige antal af 3 klubmedlemmer (inkl. Henrik) samlet til en hyggelig aften foran Henriks husalter. Om det skuffende besøgsantal skyldes at det var fredag d. 13, skal være usagt – men vi havde trods alt en hyggelig aften. Henriks anlæg består for en stor del af hjemmebygget udstyr. De fine velkendte La-Folia panelhøjttalere fyldte som altid sine omgivelser med vellyd. Henrik havde fra starten sagt at der var lidt problemer med hans forforstærker (også hjemmebyg). Det var vist noget med en strømforsyning der skulle modificeres ganske kraftigt. Det virkede som om at den mistede overblikket når man spillede ved realistiske lydtryk, som undertegnede foretrækker at lytte ved, og det gjorde at det virkede som om at der manglede lidt liv i musikken, men det er lille finger at sætte på et meget vellydende anlæg. Henriks pass lab a40 effekttrin kunne sagtens levere effekt der skulle til, og ved simpelt akustisk musik, beviste panelerne hvad de er bedst til.
Tak til Henrik for en hyggelig aften Lars K.
Referat hjemmebesøg hos Lars d. 23/1 2004 Denne aften fik vi lyttet til de nye højttalere Lars havde bygget. Det er en 3 vejs konstruktion med en Peerless 10' bas monteret i siden af kabinettet i et reflekskammer på ca. 45 liter, en 5½' Focal mellemtone og en Scanspeak 9700 diskant. Delefilter er udregnet og udmålt af Per fra Peak Consult. Efter en times tid med snak begyndte den egentlige lyttetest. Flere af klubbens medlemmer påpegende den fantastiske sammenhæng mellem diskant og mellemtone. Lars plejer normalt at drive højttalerne med ZapPulse effektforstærker. Han har for tiden lånt en Crown PT2.1 og den er bestemt ikke uden evner. Det er en af de mest Hi-Fi musikalske Crown forstærkere der findes. Vi fik sat SD fødder under højttalerne og derved blev der strammet op på bas og mellemtone gengivelse. Bas var der dog stadigvæk lidt for meget af og der blev tweaket med uldne skisokker. Lars har heller ikke verdens største stue derfor virken basgengivelsen voldsom. Vi testede også med et sæt Linn Black kabler men de var lidt for lyse i klangen sammenlignet med sølvkablerne. Der er gennem tiden blevet testet mange kabler hos Lars men sølvkablerne vinder altid. Der blev lytte til følgende musik Doky Brothers 2, Sanne Slomonsen / In a new york minute, Knud Møller / Den sidste slæderejse, Joe Satriani / Joe Satriani Tracy Chapman / New beginning, Stereotest / En plade udgivet af DR (Forrygende), Eva Cassidy / Live at blues alley Tak til Lars og Per for en hyggelig aften der sluttede langt over midnat.
Den "nøgne" højttaler Tweak i bedste stil La Audio rør-forforstørker Crown Power tech 2.1 2*325 W __ |
|
|